Døgnophold

Helsingør Rehabiliterings - og Træningscenter (HRT) holder til i Helsingørs flotte sundhedshus. Vi trives i disse omgivelser, og glædes dagligt over at kunne tilbyde vores borgere ophold i de gode fysiske rammer. Vi er en bred tværfaglig personalegruppe omkring borgerne. Der er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmakonom, talepædagog og neuropsykolog.

Vi modtager borgere fra hospitalet med problemstillinger der kræver genoptræning af forskellig karakterer. Det kan eksempelvis være borgere med brud på bevægeapparatet eller borgere med skader i hjernen. Vi modtager også borgere fra eget hjem, hvor fokus er vurdering af fremtidigt behov for hjælp og støtte. Derudover modtager vi borgere i terminale forløb der har brug for palliativ pleje i den sidste tid.

Døgnafdelingerne er fordelt på 2 afsnit, henholdsvis syd og nord. 

 

Du har mulighed for at ansøge om aflastningsophold jf. servicelovens §84, du og dine pårørende skal ansøge via visitationen i Helsingør kommune. 

 

 

 

Det er rigtig vigtigt, at vores indlagte borgere får besøg af deres pårørende.
På HRT har vi ikke faste besøgstider, men der er tidspunkter hvor det er mindre hensigtsmæssigt at du har besøg. Det drejer sig om besøg på tidspunkter, hvor:

  • Personalet hjælper dig med personlig pleje
  • Når du har træningsaktiviteter
  • Når du hviler dig

Vi anbefaler derfor at planlægge besøg mellem kl. 14 og 20 alle ugens dage.

Hvis du som pårørende har behov for at kontakte afdelingen, fx for at spørge til din pårørendes tilstand, så henstiller vi at du ringer efter kl. 12 og inden kl. 20.

Afdeling Nord tlf. 21 15 51 35

Afdeling Syd tlf. 21 15 53 51